Brugte sommerdæk på fælge
Selvom det er fristende at beholde de trofaste vinterdæk på bilen, når forårssolen titter frem, er det vigtigt at få dem skiftet. Der er nemlig stor forskel på sommerdæk og vinterdæk. Mens vinterdæk har tynde riller, der sikrer, at din bil har fast vejgreb på sneklædte og isglatte veje, har sommerdæk dybe riller, som sørger for, at den danske sommerregn ledes væk fra dækkenes store overflader, og bedst vejgreb når det gælder både regnvåde og tørre veje.
Ja når vinteren er ovre, og temperaturen stiger, er det på tide at finde sommerdækkene frem fra hi. Er du på jagt efter nye, billige sommerdæk, kan du med fordel købe brugt. Hos Wheelster finder du sunde, brugte sommerdæk til skarpe priser. Selvom dækkene er lettere brugte, er kvaliteten i top. Alle vores brugte sommerdæk er grundigt klargjorte, så du er sikker på at gøre en god og ikke mindst tryg handel.
Fordele ved brugte sommerdæk
Der er mange fordele ved at købe sunde, brugte sommerdæk frem for nye. Spritnye sommerdæk er en dyr og kedelig investering. Køber du brugte sommerdæk, skal du ikke grave til bunds i lommerne - der er nemlig rigtig mange penge at spare. Mange gange er sommerdæk, der sælges som brugte faktisk brugt meget lidt. Det skyldes blandt andet, at leasingbiler ofte får skiftet dæk, længe før dækkene er nedslidte, eller at bilejere køber forkerte dæk til deres bil.
Hvorfor skal du skifte til sommerdæk?
En god huskeregel er, at du bør skifte til sommerdæk omkring påske. Der er flere grunde til, hvorfor du skal skifte til sommerdæk. Først og fremmest handler det om sikkerhed. Vinterdæk har betydeligt længere bremselængde på tør vej end sommerdæk. Hvis den gamle spand der kører foran dig på en tør, varm sommerdag pludselig klodser bremsen, sørger sommerdækkene for, at du bremser hurtigt og effektivt. Desuden slider tørre veje enormt meget på dine dyre vinterdæk, da de er lavet af blødere gummi. Dine vinterdæk holder derfor længere, hvis de får timeout i sommerhalvåret. Sidst men ikke mindst bruger du mere brændstof, hvis du kører på vinterdæk som sommeren - og det kan slide hårdt på pengepungen.
Hvornår skal dækkene skiftes?
En god huskeregel er, at vinterdækkene skal på, når temperaturen falder til 7 grader - ofte omkring efterårsferien. Så er du sikker på, at din bil er klar til at indtage vinterens våde og glatte veje. Du kan med fordel skifte tilbage til sommerdæk omkring påske, når temperaturen igen stiger til 7 grader. Selvom det er fristende at droppe dækskiftet, er det en rigtig dårlig ide at køre på vinterdæk om sommeren, da vinterdæk slides hurtigere på tørre veje. Omvendt har sommerdæk dårligt vejgreb i is og sne. Er dine dæk nedslidte, eller har de skader, skal du skifte dem uanset tid på året. Det vil sige, når der er cirka 3 mm dækmønster tilbage, hvis dine dæk har tegn på revner, slag eller snit, eller hvis de er møre.
Køb sunde, brugte sommerdæk hos Wheelster
Vil du gerne have råd til flere is på sommerferien, kan du spare penge på dine sommerdæk ved at købe dem brugte. Hos Wheelster finder du et stort udvalg af sunde, lettere brugte sommerdæk samt brugte sommerdæk på fælge til skarpe priser. Alle vores brugte dæk gennemgår en grundig klargøringsproces, hvor de blandt andet vaskes og renses samt tjekkes for tegn på skader. Du kan derfor være sikker på at gøre en afsindig god handel, når du køber dine brugte sommerdæk hos os. Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til at finde de rette, brugte sommerdæk til din bil, er du altid meget velkommen til at kontakte os på tlf. 93 10 10 96 eller gennem vores kontaktformular. Du kan desuden blive meget klogere på dæk og fælge i vores store FAQ.