Køb brugte dæk og fælge online

Søg blandt 935 sæt hjul

Så nemt er det

1

Indtast bilens informationer

Indtast nummerplade eller mærke og model og vi finder hjul, der matcher bilen.

2

Vælg hjul

Kig de matchende hjul igennem og se billeder, specifikationer mm.

3

Vi leverer hjulene

Hjulene fragtes gratis med fragtmand til den ønskede leveringsadresse.

Hvad er Wheelster

  • Spar penge ved at købe brugt fremfor nye
  • Alle vores brugte hjul er nøje gennemgået
  • Kun sunde og velfungerende hjul med lang levetid
  • Nem og overskuelig webshop
  • Slip for bøvlet og risikoen ved at købe af private
  • Brugte dæk og fælge for både private og erhverv
  • Mulighed for levering i hele Danmark og lige til døren
  • Support, vejledning og rådgivning om hjul til din bil

Vi sikrer dig gode og sunde hjul

Du ved måske ikke så meget om hjul og biler? Frygt ej, vi hjælper dig. Vi tjekker alderen på de brugte dæk, om de er slidte, og om der er tegn på skader. Du er derfor sikker på at få et sæt hjul, som er i orden og klar til vejene.

Vi tjekker om hjulene passer til din bil

Vi har gjort det nemt og overskueligt for dig at handle hos os. Vi oplyser alle nødvendige informationer om de brugte dæk og fælge, og derfor kan du trygt handle uden frygten for ubehagelige overraskelser.

Og er du i tvivl om noget, så har vi vores support.

Hvorfor skal du købe brugte dæk og fælge?

Der er mange gode grunde til at købe brugte dæk og fælge, når det er tid til dækskifte. Først og fremmest er der masser af penge at spare. Spritnye kvalitetsdæk koster knaster, og der er mange sjovere ting, du kan bruge dine hårdt tjente penge på. Dertil er mange dæk, der sælges som brugte i virkeligheden brugt meget lidt. Nogle bilkøbere vælger at skifte dæk på en spritny bil hos forhandleren, fordi de foretrækker et specielt design eller mærke, mens bilejere af og til køber dæk, der slet ikke passer til deres bil eller blot skifter dæk, fordi de har fundet nye dæk med sprøde fælge. Leasingbiler får desuden ofte skiftet dæk, længe før de gamle dæk er slidt ned.

Når du vælger brugte dæk frem for nye, gør du ikke blot din pengepung en tjeneste, du gør også en god gerning for klimaet. Produktion af dæk har stor klimabelastning grundet brug af fossile brændstoffer og store mængder olie. Det giver derfor rigtig god mening at redde sunde, brugte dæk fra at blive kasserede.

Når du køber brugte dæk og fælge, skal kvalitet og sikkerhed selvfølgelig være i top. Hos Wheelster finder du kun sunde, velfungerende, lettere brugte dæk til skarpe priser. Vi klargør altid dækkene inden salg, så du er sikker på at gøre en god og tryg handel på flotte, brugte dæk med lang levetid.

Hvad er et sundt dæk?

Når du køber dæk, er det vigtigt at sikre, at dækkene er sunde. Et sundt dæk behøver ikke være spritnyt. Lettere brugte dæk kan sagtens være sunde, så længe de lever op til en række krav. For det første må dækkene ikke være møre eller have revner. Det er ikke kun dækkets alder eller antal kørte kilometer, der gør, at dækket mørner. Nej vind, vejr, temperatur og hvordan dækkene har været opbevaret, spiller alt sammen en rolle. Kører du rundt på møre dæk, kan du ikke være sikker på udfaldet, når du for eksempel bremser hårdt op. Dertil skal dækmønsteret have en dybde på mindst 1,6mm ifølge færdselsloven. Det er dog en rigtig god ide at skifte dæk, allerede når dækmønsteret er slidt ned til cirka 3mm, da slidte dæk forringer bilens bremselængde. Til sammenligning har spritnye dæk en mønsterdybde på cirka 8mm. Når du køber brugte dæk, er det en god ide at vælge dæk med mest muligt dækmønster. Sidst men ikke mindst må dækkene ikke have tegn på snit- eller stikskader, da det kan have stor betydning for sikkerheden.

Hvad er forskellen mellem vinterdæk, sommerdæk og helårsdæk?

Den største forskel på vinterdæk og sommerdæk er materiale og dækmønster. Sommerdæk er lavet af en hård gummiblanding og har dybe riller, som leder vand væk fra dækkets overflade. Derimod er vinterdæk lavet af en blødere gummiblanding og har mange tynde, fleksible riller, der sikrer fast vejgreb selv på is og sne, mindsker risiko for udskridning og nedsætter bremselængden på glatte veje. Helårsdæk har typisk en kombination af mønstrene fra sommerdæk og vinterdæk. Fordelen ved helårsdæk er, at du slipper for at skifte dæk, hver gang årstiden skifter. Der er dog nogle ting, du skal være opmærksom på, heriblandt at helårsdæk ikke yder helt samme vejgreb på hverken tørre eller sneklædte veje som henholdsvis sommer- og vinterdæk.

Hvornår skal dækkene skiftes?

En god huskeregel er, at vinterdækkene skal på, når temperaturen falder til 7 grader – ofte omkring efterårsferien. Så er du sikker på, at din bil er klar til at indtage vinterens våde og glatte veje. Du kan med fordel skifte tilbage til sommerdæk omkring påske, når temperaturen igen stiger til 7 grader. Selvom det er fristende at droppe dækskiftet, er det en rigtig dårlig ide at køre på vinterdæk om sommeren, da vinterdæk slides hurtigere på tørre veje. Omvendt har sommerdæk dårligt vejgreb i is og sne. Er dine dæk nedslidte, eller har de skader, skal du skifte dem uanset tid på året. Det vil sige, når der er cirka 3 mm dækmønster tilbage, hvis dine dæk har tegn på revner, slag eller snit, eller hvis de er møre.

Køb sunde, brugte dæk hos Wheelster

Hos Wheelster finder du et stort udvalg af sunde, lettere brugte dæk og fælge. Alle vores lettere brugte dæk gennemgår en grundig klargøringsproces, hvor de blandt andet vaskes og renses samt tjekkes for tegn på skader. Vi oplyser alt, du skal vide om netop de dæk, du har kig på, så du slipper for ubehagelige overraskelser. Når du køber brugte dæk og fælge hos os, er du med andre ord sikret en god og tryg handel. Har du spørgsmål eller brug for vejledning, er du altid meget velkommen til at kontakte os. Du kan enten give et kald på tlf. 93 10 10 96 eller benytte vores kontaktformular. Du kan desuden blive meget klogere på vores dæk lige her.

Gratis levering

Vi leverer i hele Danmark

Dækmatch garanti

Vi sikrer dækkene passer til bilen

Fri support

Før, under og efter dit køb

14 dages returret

I tilfælde af du skulle fortryde