Hvorfor skal du købe brugte dæk og fælge?
Der er mange gode grunde til at købe brugte dæk og fælge, når det er tid til dækskifte. Først og fremmest er der masser af penge at spare. Spritnye kvalitetsdæk koster knaster, og der er mange sjovere ting, du kan bruge dine hårdt tjente penge på. Dertil er mange dæk, der sælges som brugte i virkeligheden brugt meget lidt. Nogle bilkøbere vælger at skifte dæk på en spritny bil hos forhandleren, fordi de foretrækker et specielt design eller mærke, mens bilejere af og til køber dæk, der slet ikke passer til deres bil eller blot skifter dæk, fordi de har fundet nye dæk med sprøde fælge. Leasingbiler får desuden ofte skiftet dæk, længe før de gamle dæk er slidt ned.
Når du vælger brugte dæk frem for nye, gør du ikke blot din pengepung en tjeneste, du gør også en god gerning for klimaet. Produktion af dæk har stor klimabelastning grundet brug af fossile brændstoffer og store mængder olie. Det giver derfor rigtig god mening at redde sunde, brugte dæk fra at blive kasserede.
Når du køber brugte dæk og fælge, skal kvalitet og sikkerhed selvfølgelig være i top. Hos Wheelster finder du kun sunde, velfungerende, lettere brugte dæk til skarpe priser. Vi klargør altid dækkene inden salg, så du er sikker på at gøre en god og tryg handel på flotte, brugte dæk med lang levetid.
Hvad er et sundt dæk?
Når du køber dæk, er det vigtigt at sikre, at dækkene er sunde. Et sundt dæk behøver ikke være spritnyt. Lettere brugte dæk kan sagtens være sunde, så længe de lever op til en række krav. For det første må dækkene ikke være møre eller have revner. Det er ikke kun dækkets alder eller antal kørte kilometer, der gør, at dækket mørner. Nej vind, vejr, temperatur og hvordan dækkene har været opbevaret, spiller alt sammen en rolle. Kører du rundt på møre dæk, kan du ikke være sikker på udfaldet, når du for eksempel bremser hårdt op. Dertil skal dækmønsteret have en dybde på mindst 1,6mm ifølge færdselsloven. Det er dog en rigtig god ide at skifte dæk, allerede når dækmønsteret er slidt ned til cirka 3mm, da slidte dæk forringer bilens bremselængde. Til sammenligning har spritnye dæk en mønsterdybde på cirka 8mm. Når du køber brugte dæk, er det en god ide at vælge dæk med mest muligt dækmønster. Sidst men ikke mindst må dækkene ikke have tegn på snit- eller stikskader, da det kan have stor betydning for sikkerheden.